Antikapitalistisk netflixisme
På et tidspunkt i den britiske forfatter og kunstteoretiker John Bergers legendariske BBC-serie Way Of Seeing fra 1972, begræder han den stedmoderlige, mystificerede omgang med kunsthistorien blandt mange af samtidens kritikkere. »At mystificere« forklarer Berger, »har ikke så meget at gøre med det sprog, der tages i brug. Det handler snarere om at bortforklare, hvad der helt åbenlyst ligger lige øjnene af os«.
Som et eksempel viser Berger os flere af sine kollegaers dovne behandling af den hollandske guldaldermaler Frans Hal. Hal beskrives, som om hans kunstneriske ambition blot var at hige mod det smukke, harmoniske og evige. Kunstkritikerne ser nærmest demonstrativt bort fra det faktum, at den sene Hal - fattig og dybt forgældet - tjente sine få penge på at male nogle af de juryer, der med stor sandsynlighed havde magten til at godkende eller afvise Hals ret til fattighjælp.
De væsentlige æstetiske spørgsmål - hævder Berger - åbner sig fø