Tre bøger med Sixten Pozsonyi
Formatet er jo meget lige til: Vi beder forskellige kulturpersonligheder om at anbefale tre bøger, som har inspireret dem. Hvad er den første bog, du har med i dag?
»Det må være første gang, jeg bliver omtalt som en ”kulturpersonlighed”. Det er sgu en ret vild måde at starte dagen ud på! Den første bog er én, som min far gav mig for et par år siden i fødselsdagsgave, der hedder Tanker (til sig selv) og er skrevet af Marcus Aurelius, der udover at være romersk kejser, også var stoiker, filosof og hærfører. Han var adoptivsøn af den tidligere kejser Antoninus Pius, som stod for den nok mest chilleren periode i Romerrigets historie, hvor der ikke var så meget krig og konflikt. Så Marcus Aurelius voksede op i en verden, hvor der også var plads til at udtænke de her store stoiske principper.«
»Bogen handler om, hvordan man skal leve sit liv; hvordan man møder folk, kontra hvordan man selv gerne vil mødes, hvordan man tackler modgang osv. Noget af det er sådan rimelig hardcore – den handler også om døden og om at miste – men den er samtidig ret fin i sit centrale budskab om, at man skal gi