Tre bøger med Anders Fogh Rasmussen
Hans første boganbefaling er en klassiker.
»Jeg vil som det første pege på Kongens fald af Johannes V. Jensen. Det er en historisk roman, der foregår i 1500-tallet og skildrer kong Christian IIs regeringtid. Det, der gør bogen så interessant, er for mig, at Johannes V. Jensen sammenkæder Christian IIs fald fra magten med den nat, hvor han sejler frem og tilbage mellem Snoghøj og Middelfart og ikke kan beslutte sig. Skal han gennemtrumfe sin vilje på tyrannisk vis, eller skal han forsøge at overtale og forhandle med sine modstandere?«
»Som Johannes V. Jensen skriver, så vil den, der tvivler om en sag, altid ende med at lade sagen falde. Tvivlen bliver i den forstand årsagen til faldet. Det elegante er for mig at se, at kongens tvivl bliver til hele nationens tvivl, og Jensen får skildret den danske nationalkarakter. Danmark er en nation af tvivlere. Det er især kommet til udtryk i vores forhold med omverdenen. Både i form af samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig, under fodnotepolitikken over for Nato i 1980erne, og vores forhold til EU, hvor vi ha