Tag dig sammen og bliv til noget
Det er min overbevisning, at den sociale mobilitets bevægelse ikke er proportionel med den gængse kulturelle forståelse af omfanget af individets frie vilje. Forståelsen af velfærdssamfundets understøttelse af individets sociale mobilitet er tæt på at være en illusion. Uanset hvem vi er, kan vi ikke bare blive, hvad end vi drømmer om at blive, og, vel at mærke, tjene det, vi ønsker os at tjene. Uanset hvor hårdt vi arbejder.
Når man læser psykologen og digteren Glenn Bechs bog Jeg Anerkender Ikke Længere Jeres Autoritet, kan den tolkes som udtryk for passiv ynk og et letsindigt vræl uden selvkontrol. En overfladisk fortolkning. En tolkning, der kommer fra et sted, hvor der er tiltro til, at Danmark er et meritokrati.
Glenn Bech blev til noget. Han skrev litteratur, der af anmeldere fra mange aviser blev anerkendt. Han tog sig sammen løbende. Ligesom rigtig mange i arbejderklassen dagligt gør. Han blev til noget på trods af at være taberbøsse, fattig, langhåret og fra Horsens. Alt sammen ligesom undertegnede. Bortset fra fattig - det kom først senere.
Glenn Bech er mønsterbryder, og derfor er han en eftertragtet vare. Der er et behov for, at mange såkal
