Ud og ind af de giftige rum
Hvad er den største trussel mod ligestillingen? Hvis man skal forsøge at svare bare nogenlunde konkret på det spørgsmål, er karakteren Tony Soprano et godt bud. Som forfatter Glenn Bech skriver i sit essay om den fiktive gangsterboss fra New Jersey i dette magasin:
»Tony kan være exceptionelt, nærmest karikeret firkantet. Man har dette med som gæst til en middag. Det her og det her gør man ikke om søndagen. Sådan opfører en søn sig, og sådan opfører en datter sig. Han er stolt, traditionel, ærekær, letantændelig, racistisk, misogyn og homofobisk. Selvsamme fordomme er ved at tage livet af ham.«
Spørgsmålet er, hvad årsagerne er til, at Soprano er så værdimæssigt galt afmarcheret, som han er. Skyldes det, at han er en mand, som har fået lov at opføre sig præcis, som han vil? Eller er der andet på spil? Som Glenn Bech skriver:
»Er han legemliggørelsen af giftig maskulinit