»Jeg skal nok selv begrave ham«

Hvem har ressourcerne til at gå på gaden, når sønner vender hjem i zinkkister? Ifølge officielle russiske tabstal, er der blandt de faldne soldater et flertal som stammer fra regioner i Rusland med høj arbejdsløshed og lav levestandard. For unge mænd i disse regioner fremstår en militær karriere som en af de eneste muligheder for social mobilitet.

Den demografiske skævvridning i tabstallene kan have en betydning for, hvordan den russiske befolkning reagerer på krigen. At miste en søn gør ondt uanset indkomst eller social kapital. Men de pårørendes økonomiske og sociale ressourcer har en betydning for, hvorvidt deres sorg bliver hørt i offentligheden.

Selve antallet af faldne russiske soldater har også været genstand for diskussion i forbindelse med den nuværende russiske invasion af Ukraine. Tabstal kan manipuleres. Døde kroppe kan skaffes af vejen. Hvad der er sværere at skjule, er det tomrum der efterlades, når en far, en bror, en søn eller en brudgom aldrig vender hjem.  Komiteen for Soldaters Mødre i Rusland har siden 1989 forsøgt at tale soldaternes sag.

Zinkdrengene

»Så blev han indkaldt som soldat. Jeg bad ikke om, at han