Kunstens slumkvarter
Vi befinder os i Paris i sluthalvfjerdserne. Punkbevægelsen strømmer også igennem her. Som en grafisk pendant til musikken, begynder gruppen Bazooka, bestående af de herlige navne Electric Clito, Loulou og Kiki Picasso, Lulu Larsen (Larsen betyder guitar-feedback på fransk, spørg mig ikke hvorfor) m.fl. at redigere diverse tidsskrifter og lave coverart for tidens punk- og Industrialbands.
I 1977 er flere af medlemmerne af Bazooka ansat som illustratorer på avisen Libération, og en aften lykkedes det dem at hacke indholdet af avisen. Uden tilladelse smadrede de layoutet, flyttede kolonnerne og erstattede fotos med tegninger eller tilføjede tekster og billedtekster, ofte i modsætning til indholdet af de artikler, de skulle illustrere. Hændelsen, der betegnes som en slags skabelsesberetning indenfor graph´zine kultur i Frankrig, delte vandene på redaktionen, og endte med en fyring.
De vendte dog tilbage til Libération takket være chefredaktøren Serge Ju