Det skal du se på CPH:DOX
John McEnroe: In the Realm of Perfection
John McEnroe kæmpede på tennisbanen med en ketcher og sit temperament og fandt altid en måde at vinde på. Næsten. For han vandt aldrig French Open - eller Roland Garros, som turneringen også kaldes, og det er netop på Roland Garros, at instruktør Julien Farault beskæftiger sig med fænomenet McEnroe. Som titler antyder, stiller John McEnroe: In the Realm of Perfection skarpt på McEnroes evige sult og længsel efter at nå triumfens absolutte top og de gange, hvor McEnroe ikke lykkes og vendte sig imod tilskuerne og dommerne. Men Farault gør det ikke med en klassisk opbygning. Han låner optagelser af den ukendte dokumentarist Gil de Kermadec, der ville lave naturlige portrætter af de store tennisstjerner - deres teknik, stil og personlighed. Den sidste, de Kermadec studerede, var McEnroe. I Faraults hænder ser det ud til, at optagelserne får en filosofisk klangbund og bliver til et slags fantastisk punket studie af tennisspilleren og mennesket McEnroe tilsat musik af Sonic Youth og Black Flag.
Fredag 22/3, kl. 21.30 i Palads
Søndag 24/3, kl. 21.30 i Cinemateket
Lørdag 30/3, kl. 17.30 i Bremen