Millionærernes kødfulde savanne
»Jeg kan gennemskue dig. Du er sådan et gennemsyret godt menneske.«
Det fortæller Jesper Buch til én af de sveddryppende, nervøse iværksættere i Løvens hule, efter Buch få sekunder tidligere har understreget: »Jeg har heldigvis masser af empati, så jeg ved, jeg ikke er en hård satan, når det gælder«. Der er masser af kærlighed og kram i luften i DR’s populære onsdagsprogram. Ligesom i gårsdagens Aftenshow-udsendelse på DR1, hvor én af de nye løver, Mia Wagner, som er direktør for den koncern, der bl.a. ejer Plusbog og Dating.dk, delte velvilligt ud om sine tidligere problemer med stress. I ugens løb har Christian Stadil også boltret sig på skærmen. I programmet Danmarks bedste portrætmaler var Stadil udvalgt som model, hvor han i blomstret jakkesæt fortalte om sin store kunstinteresse, og at han helt »dybt og oprigtigt« glædede sig til oplevelsen.
Behovet for salatpizzaer og en meningsfuld tilværelse er sjældent sammenlignelige størrelser
Jesper Buch og Mia Wagner er givetvis hjertevarme mennesker. Men siden hvornår er milliardkoncerner og investeringsfondes bosser blevet dem, der skal gøre os kloge på livets store spø