Drømmer du om at lave din egen podcast? Så er ATLAS Podcastkursus lige noget for dig.
Vi tilbyder en grundig introduktion til podcasten som journalistisk format og til de værktøjer, der kræves for at lave en god produktion. Hos os vil du blive guidet i hele processen fra idéudvikling og research til optagelse, redigering og publicering. Vi gør meget ud af at udvikle og tilrettelægge din idé, så du kan benytte audioformatets muligheder bedst muligt.
På kurset vil vi gå i dybden med alt det tekniske, men også med de journalistiske overvejelser og praksisser, der ligger bag en produktion. Vi har særligt fokus på interviewet, reportagen og debatten i en podcastsammenhæng, og kommer til at tale om fordele og udfordringer ved forskellige fremgangsmåder ud fra konkrete eksempler.
Rent praktisk er hver kursusgang opdelt i to dele. I første del taler vi om teknik, do’s and don’ts, gennemgår konkrete eksempler og får erfarne gæsteundervisere på besøg. I anden del laver vi praktiske øvelser, hvor du får mulighed for at kaste dig ud i at optage, klippe, finde musik og meget andet imens underviseren står klar til at hjælpe. Der vil desuden være rig lejlighed for at få feedb