Stille kunst kan andet end at larme
Istanbul. Mørkegrå, næsten brune, doriske søjler vogter bygningen, der er kendt som Den Græske Skole i Galata. Kvarteret er kendt for sine små snørklede gader, der bugter sig i stejle stræk op til det middelalderlige Galata-tårn, hvor turister hver dag står sammenpresset for at få et overblik over den kaotiske by, havet og starten på asien, der ligger på anden side af Bosporus. Ude fra virker skolen fjendtlig. Den blev bygget mellem 1885 og 1909 til de græske børn, der dengang levede i Istanbul. I dag er der ikke længere et græsk mindretal, der holder skolen i gang. I stedet bliver bygningen brugt til Istanbul Biennale, der er kurrateret af den dansk-norske kunstduo Elmgreen & Dragset. Efter det obligatoriske metaldetektor-tjek ved indgangen, fører en stentrappe op til skolens mange etager med klasselokaler. Her er proppet med mennesker: børn, teenagere og voksne. Det er overvældende.
Først da jeg træder ind i et mørkt rum, hvor der bliver vist en film på et stort lærred, falder nærværet ind i mig. En ung dreng i lyseblå skjorte sidder på et kulørt tæppe. Han taler ikke. Han fægter med armene. Han ser direkte ind i kameraet. Han fortæller en historier. Med sine fingre,
