Det skal du se på CPH Stage

Festivalen CPH Stage løber af stablen fra 31. maj til 11. juni på Københavns store og små teatre, men også på byens gader og pladser. Det er en stor fejring af den netop overståede sæsons bedste eller mest interessante forestillinger, og så er det en festival, hvor der i høj grad er plads til eksperimenter. Derfor risikerer man også at gå galt i byen på CPH Stage, men ATLAS forsøger alligevel at fremhæve nogle ekstra lovende forestillinger på årets festival.
Det Ny Kgl. Teater 2017/18
Teater Momentum i Odense, som skifter deres kunstneriske leder ud hver sæson, blev i sæson 2016/17 forvandlet til Det Ny Kgl. Teater af svenske Henrik Grimbäcken. Han havde sat sig for at gennemføre hele Det Kongelige Teaters skuespilrepertoire på teatret midt i Odense for en tiendedel af nationalteatrets budget og med et ensemble af fire skuespillere. Dermed har den netop gennemførte sæson på Momentum været en spejling af den mest magtfulde institution i dansk scenekunst. På CPH Stage sætter Grimbäcken og hans ensemble bestående af Nicklas Søderberg Lundstrøm, Nanna Cecilie Bang, Tobias Shaw og Katrine Leth hele den kommende kongelige sæson 2017/18 op, men komprimeret