Gud mildner luften for de klippede får
Jeg har oplevet mange mærkelige og usædvanlige ting. Ting folk i almindelighed ikke kommer ud for. Jeg har været portner i Paris, smugler ved den norsk-svenske grænse, snørebaandsforhandler i Hamburg og fremmedfører ved Rivieraen. Og alligevel har det at ligge paa en grøftekant været min største oplevelse, at ligge der paa ryggen og bare glo op i luften, være fuldkommen fri og uafhængig, fuldkommen uden ansvar, uden forpligtelser. Friere end fuglene, der har rede og mage og unger og alt det der. Dette ikke at ha noget hjemsted, ikke noget maal var en herlig ting, ligge i udkanten af en skov faen i vold fra alt hvad der hed civilisation, ligge der i en seng af bjørnegræs, vild kørvel og forglemmigejer og prise sig lykkelig over at man ikke stod i en fabrik eller sad i en kabys.
Jeg havde bare en ting at sørge for: omhyggeligt at undgaa alt arbejde. Faren for at faa arbejde lurede overalt hvor man kom, to gange havde jeg ladet mig narre og ofret min frihed, jeg var gaaet til arbejdet med gaapaalyst og ivrighed og havde oplevet en fattig og bunden tilværelse, alt det jeg var løbet hjemmefra for at undgaa. Hvad glæde er der ved at hakke roer. Hvad glæde er der ved at være mess
