Sweater-vesten er tilbage
Rick Santorum er bannerfører for de konservative værdier i kulturkampen og har markeret sig meget stærkt på områder som abort, religiøse værdier, kernefamilien og homoseksualitet. Den sidste af disse mærkesager har givet ham en komisk status på Google, men har været med til at give ham en solid støtte blandt den konservative base.
Hans fremgang falder sammen med to store værdipolitiske kampe, der er blevet ekstra aktuelle i denne uge. En debat om statsstøtte til prævention og fortrydelsespiller i Obamas sundhedsreform og en retslig underkendelse af Californiens forbud mod homoseksuelle ægteskaber.
Det er for alvor to områder, der kan få højrefløjen op af stolen, og det kan give Santorums kampagne endnu mere momentum, og positionere ham som det troværdige konservative alternativ til Mitt Romney.
Det er stadig Romneys kampagne-kiste, der er klart den dybeste med 56 mio. dollars, han samlede ind sidste år og har 30 mio. dollars i sin super-pac. Til sammenligning startede Rick Santorum 2012 med 2.2 mio. dollars på lommen, hvilket gør det svært at se ham s