Patologisk hjemve

På bogens forside hænger et ø som en særpræget nordisk måne over et tåget landskab, og i denne stemning tager historien sin begyndelse. Igennem en række nedslag i familiens historie berettes der fra bedsteforældrenes tidlige ungdom på Færøerne frem til deres død i Danmark. Bedstemoren, Marita, forlader som ung hjemøen Suðuroy for at starte et nyt liv i Danmark med sin Fritz, der er rejst i forvejen. Den sidste tid inden afrejse fyldes af havgus, midnatssol og en smertefuld abort. På overfarten drømmer Marita om Danmarks velplejede marker, grønne skove og flade boulevarder, men drømmen afløses snart af den farvefattige hverdag i Vordingborg. Dette, bogens indledende spor, bæres af en observerende, bagudskuende fortæller. Det er derfor en mere distanceret oplevelse end de øvrige fortællinger.

Romanens andet spor foregår i nutidens samfund og har Fritz og Maritas barnebarn i hovedrollen. Hun er romanens primære fortæller og taler med et insisterende og stærkt jeg, der søger at definere sin egen rolle som tredjegenerationsmigrant. Hun leder i sin slægtshistorie efter meningsfuld tilknytning til den færøske kultur, hun har arvet, men aldrig været en del af. Hun kender