3 år med fornem isolation
Posh Isolation fylder nu 3 år. Selskabet er trods sin korte levetid blevet særdeles anerkendt på verdensplan, og er blevet en mindre institution på den københavnske musikscene. Posh Isolation startede som et selskab for støjmusik, men udgiver i dag alt fra synthpop, punk og postpunk, rytmisk industrial, black metal og naturligvis støjmusik. Ligeledes driver selskabet en butik i Blågårdsgade på Nørrebro, hvorfra musik udgivet af Posh Isolation og åndsfæller sælges. I anledningen af fødselsdagen afholdes et arrangement på spillestedet Mayhem med koncerter og dj’s, og der vil være nye udgivelser fra Posh Isolation. Ved samme anledning runder pladeselskabet udgivelse nummer 80.
Aftenens Program:
Bands:
Iceage
Sexdrome
Vanity Productions (Debut)
Coal
Dj’s :
Endurance (Age Coin)
Euro Boys
3. februar 2012, Dør 21.30
Entré: 30 kr
Mayhem
Ragnhildgade 1.
København, Danmark