Det skal du læse i weekenden
Da Zunera Ishaq skulle modtage sit nye canadiske statsborgerskab under en officiel ceremoni, blev hun bedt om at tage sin niqab af. Det blev startskuddet på en lang kamp mellem den pakistansk-canadiske kvinde og regeringen. En kamp der blev et centralt tema under valgkampen i 2015, hvor niqaben blev en politisk Rorschach-test for spørgsmål om race, feminisme og religion. Zuneras krig er også fortællingen om tørklædets lavstatus i den mest veluddannede del af befolkningen i Pakistan og om den tvetydige symbolik, tørklædet repræsenterer for de muslimske kvinder og omverdenen.
Det seneste år har kampene mellem den tyrkiske regering og Kurdistans Arbejderparti, PKK, taget til i det sydøstlige Tyrkiet efter sammenbrud i fredsforhandlingerne mellem de to parter. Det har blandt andet medført, at den tyrkiske regering sidste år indførte udgangsforbud i en række kurdiske byer. Regeringen har nu kaldt operationen en succes, og mange kurdere kan derfor vende hjem igen. En af de byer, mange vender hjem til, er Cizre. The Atlantic bringer en fotoreportage fra det krigshær