ATLAS søger universitetspraktikant
ATLAS søger en praktikant til foråret 2016, der skal assistere i den redaktionelle proces i forbindelse med produktionen af ATLAS’ tredje bogtillæg, som udkommer i april.
Erfaring med at skrive og redigere er ikke nødvendigvis påkrævet, selvom det selvfølgelig er en fordel. Men det er vigtigt, at du har vilje til at indgå i alle de praktiske processer i tilblivelsen af et fysisk magasin. Opgaver omfatter korrektur, idéudvikling, faktatjek, markedsføring, distribution og andre løbende redaktionelle opgaver.
ATLAS har kontor på Nørrebro, og vi forventer, at du vil bidrage med 15-20 arbejdstimer og ugen. Praktikforløbet løber i udgangspunktet fra februar 2016 til og med midten af juni, dog med mulighed for justering. Praktikken er ulønnet.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om ATLAS:
ATLAS er et journalistisk samtidsmagasin, der udkommer løbende på nettet. Derudover udkommer ATLAS Bogtillæg to gange om året. ATLAS har siden sin begyndelse i 2010 haft en ambition om at være et velskrevet alternativ i en medieverden, hvor nyt er bedst og først er størst. Med en spændvidde, der dækker politik, kultur og samfund skriver ATLAS om alt det, der sker om