Grace Kelly i Nyhavn
De lidt over tyve publikummer bliver budt på nybagte boller, og et enkelt mandligt publikum tilbydes endda at komme på date med den ene af de to kvindelige skuespillere.
Lisa Realtime er teater af den performative slags, og som det jo hører sig indenfor den genre, så får intimsfæren sig effektivt én over nakken i den lille lejlighed i Nyhavn, hvor stykket opføres, og hvor man sidder meget trængt.
Skuespilleren, modeikonet og senere fyrstinde af Monaco Grace Kelly er stykkets bagtæppe, og det er særligt hendes rolle i Hitchcock-thrilleren Rear Window fra 1954, der er udgangspunktet for stykkets ekskursion ud i kvinde- og parforholdsidealer.
Helt konkret overværer man en form for absurd åben prøve eller eksperiment. To kvindelige skuespillere med meget sparsomme dessinger leveret per sms fra en fraværende instruktør skal forsøge at skabe en forestilling baseret på Rear Window med et opdateret kvindesyn.
Med andre ord er det to rådvilde figurer, der må finde en eller anden måde at tilfredsstille det fremmødte publikum på, når nu de af gode grunde ikke har nogle roller at fremføre. Og det medfører en masse