Forleden gik jeg på Strøget. Det er jo i sig selv ikke særligt interessant, men foran to H&M-butikker var der etableret interimistiske flygtningelejre – telte, campingstole og varmegivende tæpper. Her ventede unge mennesker håbefuldt på et bedre liv og en midlertidig opholdstilladelse. Det bedre liv var materialiseret i en kollektion af den franske designer Balmain, og den midlertidige opholdstilladelse var adgang til H&M i femten minutter. Det er hype, og det giver mening.
Fra et multinationalt selskab til et andet. McDonalds har siden 1963 haft en maskot, der hedder Ronald McDonald. Men inden i enhver maskot er et menneske, og igennem historien har kun ni mænd haft jobbet som Ronald. En af dem er John Maggard, der gik på pension i 2007. Men efter 12 år i jobbet ligge man ikke uden videre parykken, de store sko og den skriggule dragt på hylden.
Hvilken opfindelse ville du ligge i graven, hvis du fik muligheden? Bare en enkelt ting. Skulle det være selfie-stangen, cigaretterne eller