Alle har ret til at deltage i det politiske liv
Menneskerettighedserklæringen fra 1789, der proklamerer alle menneskers lighed for loven, hører den dag i dag til blandt historiens mest berømte dokumenter. »Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder,« som det hedder i en formulering, der sidenhen er blevet verdensrømt.
Langt mindre berømt er til gengæld den mere radikale og demokratiske erklæring og forfatning fra 1793. I tråd med 1789-erklæringen var det stadig mænd (hommes) og ikke kvinder, der var det faktiske retssubjekt. Men i modsætning til 1789-erklæringen var det ikke længere blot den passive formelle lighed for loven, der var i centrum. Den nye generation af revolutionære, der i 1792 havde overtaget styringen med revolutionens gang, forstod i stedet mennesket som et politisk aktivt subjekt med en ukrænkelig ret til at have indflydelse på de politiske beslutningsprocesser. Her var man ikke blot lige for loven – men havde også ret til at deltage i skabelsen af den.
Logikken var, at hvis man var underlagt staten og dens love havde man også en naturlig ret til medbestemmelse over udformningen af disse love. Det gjaldt også for immigranter. De var underlagt loven o
