Når både flygtninge og EU opleves som en trussel
I et åbent brev skrev 100 politikere, kunstnere og intellektuelle fra Østeuropa for nylig en appel til autoriteterne og borgerne i regionen om at demonstrere solidaritet med flygtninge:
»Hvis vi afviser at hjælpe, benægter vi ideen om europæisk solidaritet, og samtidig underminerer vi den solidaritet, andre nationer har vist vores lande«, skrev notabiliterne i det åbne brev, som ikke just ramte debatten i medvind.
Brevet blev offentliggjort kort efter, at Polen sammen med Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, den såkaldte Visegrad-gruppe, i første omgang besluttede at sætte foden ned over for EU-Kommissionens forslag om at fordele yderligere 120.000 flygtninge fra de mest udsatte grænselande, og imødekomme en bred frygt hos deres befolkninger – og samtidig en modvilje mod anvisninger udefra.
Det er en frygt og modvilje, man også kan mærke hos polske Michał Pietraszek. Han taler tysk og engelsk, og har som turist, EU-borger og student nydt godt af Schengen-samarbejdets frie grænser og muligheder. Han ved godt, at Polen er EU’s største modtager af økonomisk støtte, men han mener ikke, der kommer noget godt ud af at blande kulturer og religioner for meget.
»Histor
