Hvis Frank Aaen blev formand for Socialdemokraterne
I lørdags fik Storbritanniens arbejderparti Labour ny formand. Den 66-årige rutinerede Labour-mand Jeremy Corbyn vandt med 59,5% af stemmerne en jordkredssejr over sine tre modkandidater. I sin sejrstale sagde han, »vi behøver ikke at være ulige, det behøver ikke at være unfair, fattigdom er ikke uundgåeligt. Ting kan – og de vil – ændre sig«. Jeremy Corbyn er altså venstreorienteret. Meget venstreorienteret. Set med danske briller svarer det nogenlunde til, at Frank Aaen blev formand for Socialdemokraterne.
Valget af Corbyn som ny Labour-formand, markerer en helt ny kurs for partiet. Siden Tony Blair i 1990’erne reformerede partiets politik har Labour været lig med “New Labour” og ligget meget længere til højre, end det klassiske arbejderparti. Men det er slut nu. I hvert fald hvis det står til den nyvalgte formand. Jeremy Corbyn er blandt andet imod Storbritanniens engagement i krigene i Irak og Afghanistan. Faktisk mener han, at Tony Blair burde sættes for en krigsforbryderdomstol. Hans økonomiske polit