En aften hos Gustavs
Man ved aldrig, hvornår slaget falder. Da jeg første gang så Gustav, gjorde jeg denne bemærkning om ham i mine optegnelser til ATLAS’ bespist-klumme: ”under normale omstændigheder en glad vært. Drikker præcis den rette mængde og kan måske blive lidt ekstra generøs i skænkningen af vin. Hver gang en kunde kommer ind, bruger han øjnene og byder velkommen, jeg har indtrykket af, at det i virkeligheden rører ham. Er aldrig blevet rigtig voksen, og måske er det grunden til, at han i den grad forguder Jens Vestergaard, der i sin tid stod bag gryderne på Luns og nu Restaurant Mêlée." Jeg anvendte her udtrykket ”under normale omstændigheder” fordi jeg først mødte ham på åbningsaftenen på hans spritnye spisested ”Gustavs”. Det var i lørdags, og ude i køkkenet måtte kokken bruge et interimistisk opstillet bord til at anrette de gedigne og veltillavede bistroretter – charcuteri, rillette, terrine, confiteret kylling, bagt torsk, lam i kobberkasserolle, gode modne oste fra Frankrig – i Classensgade på Østerbro. Det var som om det foregående halve års ombygningsarbejde stadig manglede lidt, men til sidst var stedet åbenbart alligevel åbnet på den planlagte dato i et rum af fine mursten. De