Sommerens boganbefalinger 2014
Andreas Eckhardt-Læssøe anbefaler
En jeg har læst: Pernilla Berglund, Tiltager & Staffan Söderblom, Raseriet
En bliver til to. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at anbefale Forlaget Virkeligs to nyeste udgivelser, der kom samtidig. Svenske Pernilla Berglunds Tiltager oversat af Liv Sejrbo Lidegaard og Raseriet af Staffan Söderblom i Andreas Vermehren Holms oversættelse. Tiltager er en ordknap og stemningsfuld bog, der bevæger sig rundt i svenske skove og forundres lige dele over scooterspor i sneen og træerne. Helt tyst og knapt og perfekt til de lange skandinaviske dage i diverse sommerhuse. Staffan Söderbloms Raseriet er en tæt skrevet romanstørrelse om en far og en søn i, hvad der føles som, en bygd eller i det mindste lille svensk landsby. Der er mange dyr og blodige slåskampe, aflivninger og fangster af dyr, noget der står godt til den ellers afdæmpede tone i bogen. Raseriet er stilfærdigt og helt fantastisk skrevet.
En jeg vil læse: David Foster Wallace, Infinite Jest
Nu sker det. Denne sommer. Jeg skal læse