Olga har et problem

Kære Tue,

Jeg skriver, fordi jeg vil prøve at indføre dig i en polemik, der finder sted herovre i København. Det er noget med en pige, der hedder Olga, der er i tvivl om, hvordan hun skal behandle sine gamle klassekammerater, men alt det vender jeg tilbage til.

For jeg vil gerne indlede med at skrive noget til dig, som jeg aldrig har fået sagt. Du havde et talent, Tue. Du skrev en science-fiction roman på 700 sider engang, den handlede om en verden 48.000 år ude i fremtiden, hvor folk levede evigt og havde fået helt nye, moralske problemer at tage stilling til. Men du fik den aldrig udgivet, du fik vist ikke engang svar på den ansøgning, du sendte til forfatterskolen. I dag undrer det mig stadigvæk, at du ikke har udgivet noget.

Jeg så nok lidt op til dig, da jeg startede på danskstudiet i Aalborg, og du inviterede mig på øl ude i byen, selvom der var otte semestre imellem os. Men jeg syntes også, at de uddrag, jeg læste fra din hånd, var helt fantastiske. Du formåede at beskrive et tankevækkende fremtidsscenarie i et ungt og decideret farligt spro