Mens manden taler, er kvinden ved at blive sindssyg
Liv Helm, som sidste år, sammen med scenograf Freya Sif Hestnes, stod bag forestillingen Brøgger på Teater Republique, har instrueret Henrik Ibsens drama Lille Eyolf fra 1894 på Husets Teater. Vi følger familien Allmers; Frederik og Rita, deres søn Eyolf og Frederiks søster Asta, der kommer og passer Eyolf og hjælper sin belæste bror med at skrive »en stor, tyk bog om det menneskelige ansvar«. En ung ingeniør ved navn Bjarke, en rigtig hjælperrolle, gør kur til Asta, men er mest af alt tilstede i dramaet for at understrege, hvordan den ellers så pæne, lykkelige familie på mange måder er ved at falde fra hinanden.
Liv Helms bearbejdelse og instruktion af Lille Eyolf giver en unheimlich fornemmelse af at befinde sig et sted imellem Ibsens tid og vores egen, i en slags ikke-tid. Kostumerne, frisurerne og scenografien kunne næsten ligne noget fra 1884, men er alligevel umiskendeligt nutidig. Det pæne tøj i lækre materialer ligner i hvert fald noget, man kan se på en gåtur gennem Kartoffelrækkerne. Den borgerlige pænheds uforanderlighed er en lille, spids pointe i sig selv.
Bearbejdelsen af teksten er i tråd med dette nærmest perfekt –
