Kollektivet som mindste enhed
Orlando blev skrevet som en pause efter romanen To the Lighthouse (1927) og det politiske essay A Room of One’s Own i (1929) som en digression og en leg med stil. Den er en satirisk biografi om den unge adelsmand, Orlando, der lever over 300 år fra 1500-1928 og skifter køn fra mand til kvinde undervejs. Romanen var en kærlighedserklæring til venindeelskerinden Vita Sackville-West, der ligesom hovedpersonen Orlando på grund af sit kvindekøn var forhindret i at arve sin families ejendom og som stred med at realisere sine litterære ambitioner.
Orlando var samtidig et opgør med biografien som genre og med Virginia Woolfs egen far, Leslie Stephen, der i sin position som redaktør på Dictionary of National Biography, havde defineret genren (og ikke biograferet en eneste kvinde). I romanen er der et løbende kommentarspor, der evaluerer, hvad man må og ikke må, når man skriver en biografi (Orlando bryder selv sagt med alle disse regler).
I Elisa Kragerups dramatisering bliver romanen til en kollektiv fortælling, der er tro mod sit litterære forlæg. De fire skuespillere tager tur som fortællere og de enkelte scener drives f
