Forfængelighed, forfald, fortrængning
Hvad. I. Alverden. Var. Det?
Hvis teater skal vække undren, og det skal det vel, kan instruktør Anja Behrens og hendes fem skuespillere være tilfredse, for deres afledvridning af Thomas Manns Døden i Venedig efterlader publikum et sært sted.
Da min ledsager og jeg gik hjem ad Østerbrogade, mødte vi et andet par, som også havde været til premieren. »Hvad synes I?« spurgte jeg. »Vi er i en tilstand af… ja, vi er i en tilstand,« lød svaret.
Præcis. Vi var i en tilstand af jeg-ved-ikke-hvad, for vi havde lige overværet en vild og weird performance, der tager udgangspunkt i den berømte mesterroman om den gammelforfængelige forfatter og den smukke polske adelsyngling i den kolerahærgede by i lagunen.
Hvad. I. Alverden. Var. Det?
Gustav von Aschenbach og Tadzio kan man dog godt glemme alt om, især den unge dreng, som vækker den gamle mands homoerotiske begær. Denne verdensberømte krise har Anja Behrens ikke lyst til at udforske, for som hun har sagt til Kristeligt Dagblad:
»Det bliver meget gammeldags, hvis der står en ung dreng på scenen. Værket er fra en helt anden tid, og i dag er vi et helt ande
