Der er støj, og der er støj
For at give hjernen en pause fra det frontalangreb, der finder sted på mine ører, ser jeg mig om i lokalet, og betragter de andre, der er dukket op. Groft sagt kan publikum deles op i to grupper, alt efter hvordan de forholder sig under seancen. Den ene gruppe ligner mest af alt en flok messende kulttilhængere. De står enten med lukkede øjne eller med et intenst stirrende blik og betragter scenen, som om de forsøger at suge al kreativ kraft ud af kunstneren. Fælles for denne gruppe er dog, at de alle virker som om, at jorden kan åbne sig når som helst, og at en eller anden oldgammel afgud vil rejse sig som kaldet af støjen. Den anden gruppe betragter scenen med en afmålt interesse. De fremstår umiddelbart som en flok antropologer, der med største (og dog alligevel akademisk tæmmede) interesse betragter et fænomen, som de finder lige dele æstetisk og fagligt fascinerende. Nogle vælger simpelthen hen hen af vejen at sætte sig ned og lytte.
Men first things first, som man siger.
Som dedikeret musiknørd er det nærmest en forpligtelse at udforske ukendte musikere og genrer første gang, jeg falder over dem. Igennem årene er jeg blevet forholdsvis habil, også i de genrer o
