Med fravær skaber hun et nærvær
Kan du gentage dig selv uden at gentage dig selv? For den danske modernistiske kunstner Ebba Carstensen er svaret ja. Carstensen udforsker ikke de ophøjede, storslåede motiver. I stedet vender hun sig gang på gang mod det jævne, det hverdagslige, det helt, helt nære. Motiverne går igen, men udtrykket differentierer alligevel. Æg, høns, rugbrød, fuglebure, marker, mennesker omkring et bord. Det er den verden, Carstensen beskæftiger sig med, igen og igen.
Alligevel er det ikke det, jeg først møder i Øregaard Museums særudstilling Ebba Carstensen: At male ud af hovedet. I udstillingens første værk er det Carstensen selv, der indtager lærredet. Selvportræt, som værket rammende er døbt, er malet 50 år efter, at Carstensen debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1908. Og det er ikke kun ved at aflæse årstallet, at man fornemmer tidens gang i værket. For bag kvinden, der frontalt står og kigger ud på beskueren, ses en række lærreder i forskellige størrelser stablet op ad hinanden. Tiden står stablet op af hinanden. Tiden og hændernes arbejde og foran dem en nærmest vogtende kunstner. Et erhverv træder frem. Iført hvid
