En parasitudstilling
En snapchatperformance, to hunde med skjult kamera, en MacBook ProSent difuser og et airbnb-kit. Udstillingen The Office i Paris gjorde fundamentet usikkert under selv den mest ferniseringsvante gæst. Kunst, kontekst og forståelser heraf blev vendt på hovedet og nye spørgsmål om og muligheder for, hvordan man kan præsentere samtidskunst blev åbenbaret. På udstillingen, der åbnede i slutningen af 2014, stod verdenskunstnere som Cy Twombly, Cindy Sherman og Martiel Raysse i skyggen af 29 unge forholdsvis ukendte kunstnere. Ved et simpelt greb vendte udstillingens kuratorer op og ned på, hvad der normalt forstås som kunst og kontekst, og man kunne derfor blive i tvivl om, hvorvidt kunsten skulle kigges på, røres ved eller ligefrem spises.
Jeg befinder mig i en stue i en lejlighed i det øvre Marais i Paris. Det første jeg får øje på, er et fotografi i storformat af Cindy Sherman. Det hænger på væggen over en luftmadras, som står i kontrast til det ellers gennemdesignede rum. To hunde snuser rundt mellem designmøbler og gæster, der står i mindre grupper fordelt rundt omkring i lejligheden.
Umiddelbart er det svært at få øje på de lidt over 40 kunstværker, der eft
