Jeg hader mad

»Ja, som driten er et af kroppens avfallsprodukt, er vinen, den lett forråtnede saften, druens, og like mange ulike nyanser som vi finner i druens avfallsvæske, med sine smaker av tobakk og lakris og hva det nu måtte være, finner vi i drittens lukter, og begge deler, både driten og druen, er nært forbundet med jorden, så der er ingenting saklig i veien for at vi skulle kunne diskutere dritens odører på linje med vinens.«

Karl Ove Knausgård,
Den brune halen
Sjelens Amerika,

For nogle år siden, inviterede min far mig på brunch. Han har hjerteproblemer og har derfor svært ved at komme op ad trapperne til fjerde sal, hvor jeg og min familie bor. Så vi mødes helst så tæt ved jorden som muligt. Jeg skulle finde stedet, så ville han betale. Det var på det tidspunkt, hvor Jægersborggade på Nørrebro efterhånden havde skiftet karakter fuldstændigt. Væk var for længst de dage (eller rettere, nætter), hvor man holdt øjnene for sig selv, så man ikke ragede uklar med pusherne eller deres kunder, når man krydsede gaden på vej fra Kronborggade ned til kiosken på Stefansgade for at hente øl og cigaretter. Nu var her bolsjekogeri, kafferisteri, ny nordisk-