Je suis T-Rex - at være dinosaurus i den antropocæne tidsalder

I de seneste år har begrebet resiliens bredt sig som en steppebrand både i den videnskabelige verden og i politisk sprogbrug. Begrebet, der beskriver individer og (f.eks. økologiske) systemers evne til at modstå og tilpasse sig udfordringer, kan ses som en udløber af ideen om den antropocæne tidsalder. Tager man endnu et skridt tilbage i teori-tendenserne, så kan både resiliens og det antropocæne ses som forestillinger, der er vokset ud af forskellige udgaver af system- og kaosteori, der især vandt indpas i 1980’erne.

Det Antropocæne eller Den Antropocæne Tidsalder blev først anvendt af geologen Paul Crutzen i år 2000. Det er begreber, der i dag anvendes på tværs af en lang række naturvidenskabelige, politiske og humanistiske discipliner. Den grundlæggende ide er, at vi lever i en tid, hvor det nu er mennesker, og ikke andre meteorologiske og termiske faktorer, der har størst betydning for Jordens forandringer: hvor menneskelige forårsagede klimaforandringer kan udløse kædereaktioner, der ændrer vejret og dyrelivet på hele kloden; hvor ressourcer og arbejdskraft orienterer sig efter menneskeligt skabte, men computerstyrede finan