Lyrisk ligfærd
Kimberly Campanellos værk MOTHERBABYHOME er meget langt fra at være den sædvanlige, slanke digtsamling, som står og gemmer sig genert i hjørnet af en boghandel. Jeg har selv oplevet værket på London Poetry Library, hvor jeg bad en stakkels bibliotekar om lov til at se det, og få minutter senere kom han slæbende op fra arkivernes dyb med en stor, tung egetræskasse, som han satte på bordet foran mig. Da jeg åbnede låget, så jeg ned i en stak af 796 ark vellumpapir.
På de halvgennemsigtige ark er trykt små eksplosioner og intense strømme af sætninger, ord og, ikke mindst, navne. Noget er tæt på ulæseligt, andet er meget klart og simpelt, og så er der gentagelserne, sætninger som kommer igen og igen. Hvert ark repræsenterer et af 796 børn og spædbørn, der døde som følge af svigt og manglende sundhedshensyn mellem år 1926 og 1961 i et mor-barn-hjem i den irske by Tuam. Et hjem drevet af nonner fra den katolske organisation Bon Secours på vegne af den irske stat.
