De egentlige realister
Forestil dig følgende scenarie. Menneskeheden har endeligt lært at leve i balance med naturen og sig selv. De planetære grænser respekteres og menneskene stofskifter godt med hinanden og det-mere-end-menneskelige. Klimakampens program er blevet den normative samfundsindretning.
Det lyder som en utopi, men utopien er allerede en realitet i Becky Chambers’ bog En salme for de Vildtbyggede, som oprindeligt udkom i 2021 i USA.
Et sted står der: »Det er svært for alle, der er født og opvokset i menneskeskabte omgivelser, for alvor at forstå, at deres verdenssyn er vendt på hovedet.« I en sætning som denne finder man selve romanens projekt. Den vil udfordre vores nuværende verdenssyn ved at skabe en utopisk vision af, hvordan det er muligt at leve. Den vil strække vores fantasi ved hjælp af eksemplets magt.
Forlaget bag oversættelsen er Økotopia, »Forlag for naturaktivism
