Tre bøger med Katrine Daugaard
Den første bog, du vil anbefale, er en bog, du bliver ved med at vende tilbage til. Hvilket værk er det?
»Det er Jordan Petersons 12 rules of life – an antidote to chaos. Den handler om de her 12 regler for livet, som Jordan Peterson har fundet frem til gennem sit arbejde som psykolog og professor. Nogle af dem er meget enkle og næsten floskelagtige, som “lyt mere end du taler”, men han har jo været et idol for unge mænd på hele jorden, fordi han giver håb og fortrøstning. Han skriver om, hvad man selv kan gøre for at flytte sig og forbedre sin egen situation. Og så taler han om livet, som det er. For livet er jo fyldt med kriser, og så er der enkelte momenter af lykke. Men i Vesten har der længe været fokus på, at vi skal føle os lykkelige hele tiden, og at det skal være sjovt at arbejde. Den slags sætninger er vi blevet fodret med, men det kan ikke gøre folk i stand til at tackle de svære følelser, som vi alle sammen har.«
»Han kommer også med nogle gode forslag til, hvordan man kan holde op med at sammenligne sig med andre, og i stedet begynde at sammenligne sig selv med den, man var i går. For vi ved jo sådan set meget lidt om andre