Selvindlysende og nødvendig
I løbet af valgkampen cirkulerede en række politiske forslag og ønsker – navnlig fra Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF – om at beskatte de rigeste hårdere. Forslaget om formueskat har selvfølgelig straks mødt modstand fra erhvervsorganisationer, rigmænd, klynke-CEO's og krænkede techdirektører, som helst ikke deler og derfor truer med formueeksil.
Når talen falder på at bidrage lidt mere til det samfund, der gennem uddannelse, sundhedspleje, infrastruktur, offentlige tjenesteydelser osv. har gjort formuerne mulige, bliver retorikken pludselig dramatisk: kapitalen pakker kufferten, innovationen forsvinder, og nationen står angiveligt på randen af økonomisk kollaps.
Ganske træffende, om end banalt selvindlysende og rimeligt, lyder da titlen på økonomen Gabriel Zucmans nye bog Milliardærer skal også betale skat.
Beskaffenheden af den riges erhvervelse af sin rigdom har længe været under kritisk granskning. Således er der blevet moraliseret vidt og bredt over, hvorvidt en formue er vokset ud af brændt jord, blodige kroppe eller beskidt samvittighed. En formue erhvervet ved tvivlsomme, voldsomme og undertvingende midler kan måske let anfægtes, men hvad
