Kroppen er fast. Kroppen er flydende

I Techno møder læseren et ungt jeg, der i selskab med det ældre du går i byen, tager stoffer og har sex. Masser af sex. Homo-sex. Igennem utallige beskrivelser af præsperm, penetration og pik følger man jeget, der altid er på vej og aldrig i ro. Det virker som om jeget leder efter en fast identitet, men det er svært når stofferne pumper i blodbanerne og technoen resonerer i øregangen. Det tætteste på noget fast i alt det flydende er kroppen, men i sin grænsesøgen grænser må det unge jeg erfare, at også den kan være flydende, ja nærmest abstrakt.

Det er især to kroppe romanens jeg undersøger: Jegets og duets krop. De to mænd indleder en kærlighedsrelation og opsluges af hinanden i lejligheden i Ørestaden, i parken, på klubben og på Amager Fælled. Det er steder som i romanen beskrives som

»De fugtige rum, vi deler.« Netop fugten ligger som en grundstemning igennem værket, når der svedes, gispes og stønnes. De fugtige rum, hvor romanen finder sted er alle rum, der oftest er skjulte for samfundets heteroseksuelle borgere. Techno er et blik ind i de miljøer, hvor de homoseksuelle mænd frit kan udfolde deres seksualitet: I privaten i lejligheden, på de mø