Inficeret med tidsåndens påtvungne læsen-ting-forkert
Jeg havde svoret, at jeg ville blande mig fuldstændig uden om den verserende og ligegyldige debat om højre- kontra venstreorienteret litteratur. Dels køber jeg ikke præmissen, dels har den handlet meget lidt om litteratur og rigtig meget om at definere det borgerlige som en modstand imod det venstreorienterede. Sikke et nybrud.
Men man har et standpunkt, til man tager et nyt, og sådan et fik jeg, efter jeg hørte ægteparret Eva og Rune Selsings egen podcast Kreutzersonaten, hvor de i en god times tid hylder Frederik Lind Køppens debut Stjernens navn er Malurt.
Samtidig nedgør de et tilfældigt udvalg forfattere, hvis digtsamlinger de har læst (eller skimmet, så vidt jeg kan vurdere) og læser op fra i podcasten, mens de håner dem: Pia Tafdrup, Signe Gjessing, Bjørn Rasmussen, Harald Voetmann (som de udtaler Wøøøtmand), Caspar Eric og Nanna Storr-Hansen.
Man finder hurtigt ud af, at ægteparret har haft nogle dårlige oplevelser med digte. Rune kan da godt blive revet med af Goethes Faust, men også kun lidt. De engelske romantikere, Byron, Shelley, Keats og så videre, var han til gengæld meget skuffet over. Og jo, der er lidt stemning i Bau
