I Indonesien slår man sin kone på en kedelig måde

I september måned blev det engelsklæsende publikum præsenteret for hele to nyoversatte romaner af den indonesiske forfatter Eka Kurniawan, som af de respektive forlags reklameafdelinger er blevet lanceret som »Indonesiens rising star« og en »ny stærk stemme på den globale litterære scene«. Beauty is a Wound og Man Tiger, oprindeligt publiceret i henholdsvis 2002 og 2004, foregår begge i hjemlandet Indonesien. Førstnævnte er en barsk fortælling om landets blodige fortid - fortalt gennem en stærkt udfordret familie - alt sammen krydret med en ordentlig omgang magisk realisme, som har fået anmelderne til at sammenligne Kurniawan med Gabriel García Márquez. Sidstnævnte, Man Tiger, er en mere fokuseret historie, hvor det omkringliggende samfund og dets fortid spiller en meget mindre rolle, og hvor der er skruet gevaldigt ned for den magiske realisme.

Man Tiger, som det her skal handle om, er historien om to ulykkelige familier, der på hver sin måde går til grunde. Familie nummer ét er styret af Anwar Sadat, en falleret kunstner, som råder bod på tilværelsen ved at knalde ved siden af. Familie nummer to er styret, hvis ikke ligefrem