Hvem kender ikke Hilding?

Allerede få sætninger inde i den blot 93 sider lange Luftrummet over Ukraine vil de fleste læsere formentlig mærke en pikant fornemmelse af genkendelse i mødet med hovedpersonen, den 47-årige Hilding.  

Han er nemlig ikke fremstillet som nogen nuanceret, afrundet karakter, men snarere som en arketypisk figur: Den fraskilte skandinaviske mand, hvis liv ikke blot er gået i stå, men er gået i stykker.

Tilbage har han barndomshjemmet, det tog hun trods alt ikke, og en ramponeret, rød Toyota Corolla fyldt med familiens gamle CD’er. Relationen til de to teenagedøtre er reduceret til tilfældige, akavede møder i supermarkedet. At de har skåret ham fra, kan Hilding dårligt begribe; i stedet affærdiger træmanden udviklingen med en spag og komisk selvbeskyttende konklusion: »En almindelig norsk familie, som holdt op med at være en familie, det er ikke usædvanligt.«  

Ove