Fotografiet er ikke et sandhedsvidne
En mor, der smilende kigger ned på sin blonde søn, sidder foran en gravsten. To veltrænede mænd med tårer i øjenkrogene omfavner hinanden. Et barn med bedende øjne så store som afghanske teglas knuger et kladdehæfte mod brystet. En soldat i en pink og lysegrøn valmuemark kigger ærbødigt mod jorden.
Det er smukke billeder. Rigtig smukke billeder. Det er kvalmende og vulgære smukke billeder, som David Shields har samlet i sin bog War is Beautiful. Fotografierne er fra krigene i primært Afghanistan og Irak og bragt på forsiden af The New York Times i årene 2003-2015.
Shields studsede over disse pittoreske afbildninger af krigene i Mellemøsten i starten af det 21. århundrede og hans undren og foragt er blevet til en samling af »fotojournalistiske fotografier« fra halvandet årtis amerikansk korstog med ørkenen som kulisse.
Shields kritik er klar: Den amerikanske avis New York Times bruger krigsfotografierne på sine forsider til at foregive, at denne kaotiske verden er under kontrol - forseglet som i et stykke rav. Når avisen bringer smukke fotografier af grimme krige, promoverer den sin institutionelle magt - og sig selv som beskytter og kurator af det dødbri
