Folkeligt er alt da allerede
I visse borgerlige kredse fungerer Grundtvig lidt, som Marx gjorde for kommunisterne i 1970'erne. Kan du finde et citat af din langskæggede profet, som understøtter dit synspunkt, er det argument nok i sig selv.
Sådan syntes det i hvert fald under forårets debat om danskhed, hvor eugenikken blev gravet frem fra idéhistoriens mødding og mindede os om, hvad der kan ske, når højrefløjen får for meget selvtillid.
Her gjorde den borgerlige historiker og forfatter, Christian Egander Skov, en flot indsats med en hurtig, konsekvent og velargumenteret afvisning af den nye racelære. Denne indsats har gjort Egander Skov til en vellidt figur på tværs af det politiske spektrum. De borgerlige har tørstet efter en intellektuel til at løfte Per Stig Møllers arv, centrum-venstre sukker lettet over, at den borgerlige anstændighed endnu findes.
Debatten blev samtidig en effektiv affyringsrampe for Egander Skov, som havde en bog om folket på trapperne: Folkeligt skal alt nu være, hvis titel selvfølgelig er lånt fra et digt af Grundtvig. Det kunne næppe være tilrettelagt bedre.
Folkeligt skal alt nu være er dels en begrebshistorisk gennemgang af fol
