Et sted mellem Medina og Tyttebærmaja
Da jeg fredag formiddag stiger på metroen mod Vestamager, glæder jeg mig til Bogforum, kombinationen af noget utrolig åndeligt (bøger) og noget utrolig verdsligt (Bella Center) passer godt til én, der lige i øjeblikket ville ønske, at virkeligheden var en drøm og drømmen var min virkelighed. Jeg har sat min spilleliste ’Selvtillid’ på, det er en meget klassisk selvtillidsspilleliste, Cardi B og Megan Thee Stallions WAP for eksempel, Korns Y’all Want a Single for eksempel, så det kommer som en overraskelse, da Nephews udgave af Byens Hotel pludselig går i gang.
Sangen er som sådan bombastisk nok. Til gengæld er teksten ikke videre opløftende. »Delfinerne sprang og kaptajnen sang: "Du kommer sgu nok hjem engang". "Du kommer sgu nok hjem engang". Men det var nok bare en forkert besked«. Ja okay. Jeg stod lidt og fantaserede om, hvor fedt et mic drop det ville være at synge den sang på en karaokebar, for så til sidst at bede alle tilstedeværende om at rende mig i røven, før jeg så ville storme ud af karaokebaren på en dramatisk måde. Jeg ville sige til folk, at de skulle fucke af, jeg ville mene, at de skulle følge efter mig. Men som det jo