Et liv uden fælleskaber er et spildt liv
Vincenzo Latronicos lejlighed er kurateret ned til mindste detalje. En monsteraplante spreder sine hullede blade over en teaktræsreol. En orange støbejernspande står i skærende kontrast til det minimalthvide køkken.
»Under pandemien åbnede jeg en Instagram-konto, fordi jeg var ensom og kedede mig,« siger Latronico, da ATLAS besøger ham i Milano. »Og det gik op for mig, at alle lejligheder lignede min egen. Og jeg begyndte at se sammenhængen—hvorfor er det jeg vil have en Le Creuset pande? Hvor har jeg fået den idé fra?«
Mens han ruller sin tredje cigaret, fortæller den italienske forfatter om lejlighedens møbler. Den originale Bauhaus-lænestol og berbertæppet fra Marokko. Enzo Mari stolene og de skandinaviske 1950’erne skabe, han fandt på et loppemarked i Berlin. Det er et stilfuldt hjem, der til forveksling ligner lejligheden der beskrives på de første sider af Perfektioner, kortromanen der blev Latronicos internationale gennembrud.
»Hvorfor vil jeg have en lejlighed fuld af smukke ting? Hvorfor gør det mig lykkelig? Jeg tror, at det på mange måder er et resultat af de sociale medier.«
Perfektioner skildrer det unge par Anna og Tom der
