Palads er en kunstnerisk manifestation af frisindet
Som borger i København har jeg fulgt sagen, ligesom jeg tidligere har givet min holdning til kende – også overfor forhenværende politikere med beslutningskraft. Som de fleste andre mener jeg, at Palads skal bevares.
Ethvert argument synes at prelle af, men jeg forstår ikke politikernes holdning. Hvad vinder København på en ombygning af Palads, som så mange københavnere, og andre danskere, føler sig forbundne med? Og hvorfor vægter folkevalgte politikere grundejerens ønske om at udvikle sin forretning højere end københavnernes tydelige stemme?
Der hersker ingen tvivl om, at et stort flertal af københavnerne ønsker Palads bevaret. I læserbreve, høringer, demonstrationer, insta-opslag og underskriftindsamlinger har københavnere givet deres mening tilkende. I kommunens egen kampagne Byens Sjæl, hvor ”folket” kunne nominere de bygninger, som de ønskede bevaret, fik Palads klart flest stemmer.
Og hvor Københavns Borgerrepræsentation har hjemmel til at nedlægge forbud mod, at grundejeren Nordisk Film ændrer eller nedriver Palads Teatret, har de ikke brugt den. Hvorfor har de ikke det?
Når vi københavnere ønsker Palads bliver bevaret, er det, fordi den
