En klassisk reaktion
Da Sven Holms spinkle roman Termush blev genudgivet i engelsk oversættelse tidligere i år, blev jeg taget på sengen. Det var første gang, der var tale om en dansk forfatter i serien Faber Editions, som udgiver genopdagede værker, ofte fra det langlivede forlags eget arkiv. Og én, jeg stort set intet kendskab havde til, til trods for at den amerikanske forfatter Jeff VanderMeer postulerer på forsiden, at denne postapokalyptiske roman er en ”klassiker.” Men da jeg stod med bogen i hænderne for første gang, følte jeg mig lige dele pirret og skeptisk. Hvordan kunne det være muligt, at der fandtes en dansk klassiker, af en forfatter som hverken jeg, mine venner eller mine kollegaer havde læst? Holms danske Wikipedia-side nævner heller ikke Termush under udvalgte værker, ligesom DR’s nekrolog udelader den.
Min skepsis kunne imidlertid ledes tilbage til ordet ”klassiker”. For når vi taler om klassikere, mener vi så et værk fra den øverste hylde, der gennem mange år er blevet anset som den bedste i klassen? I stigende grad synes disse mærkater ret basalt at henvise til et værks placering i en bestemt tidsperiode, der ligger forud for vores egen. Er Termush
