Begær på afveje
David Cronenberg er ham, der har instrueret Eastern Promises, og Chuck Palahniuk er manden bag Fight Club. Det er tunge navne i det engelsksprogede kulturliv, og de har hver især lige udgivet nyt materiale. Cronenberg har skrevet sin første roman, der er lige dele body-horror og thriller, og Palahniuk er oppe på roman nummer femten, der er en historie om et revolutionerende stykke sexlegetøj.
På sporet af det samme
David Cronenberg er manden bag filmene The Fly, Videodrome, A History of Violence og Eastern Promises, og det kom som lidt en overraskelse, da der tidligere på året blev afsløret, at den canadiske filminstruktør og manuskriptforfatter nu også har skrevet en roman. Debutromanen hedder Consumed, og i den følger man kæresteparret Naomi og Nathan, der er to teknologielskende freelance-journalister på evig jagt efter den næste gode historie. Kæresteriet er der dog ikke så meget tid til, og det bliver derfor kun til korte møder på hoteller og hurtige Skype-samtaler via hver deres MacBook Air. I Budapest følger Nathan en småkontroversiel læge i hans arbejde i håbet om, at d