Trakasserier i Orgasmeland
Orgasmeland! Hvis der var en pris for årets mest fængende titel, havde vi nok fundet vinderen allerede. Men, som man siger, en bog skal jo ikke bedømmes på omslaget.
Men lad os starte med at få ridset op, hvad bogen egentlig går ud på:
30’ernes Sexpol-bevægelse i Danmark var en mindre, men motiveret gruppe, som med udgangspunkt i Wilhelm Reichs teorier om psykoanalyse og marxisme ville frisætte borgernes seksualitet. Det hæmmede seksualliv var, mente Reich, nemlig årsagen til alle mulige menneskelige problemer lige fra den enkeltes sundhed og til samtidens fascistiske tendenser – og med det udgangspunkt var scenen sat til alt muligt og umuligt arbejde lige fra at drive abortklinik og agitere for fri sex til mildt latterlig seksualoplysning til børn på salmevers. Og målet? Det orgastiske menneske, såmænd!
Allerede dengang var altså kimen lagt til en seksuel frigørelse, som vi ellers snarere forbinder med 1968 og omkringliggende år – og dette til trods står Reichs disciple i den kollektive hukommelse kun tilbage i karikeret form, nemlig i skikkelse af den mystiske og mildt latterlige dr. Riege i Hans Scherfigs forfatterskab. Men nu, med Korsgaards bog, skal det